Manglende isolering af vandrør

Er dine rør ikke isoleret eller er isoleringen mangelfuld kan der opstå nogle ubehagelige følgeskader.
Fugtophobninger, vandskader, skimmelsvamp og dårligt indeklima er blot nogle af de ubehagelige følgeskader du kan blive udsat for.
Kondensisolering:
Drypper husets kolde vandrør, er det sjældent, fordi de er utætte. Den drivende fugt skyldes derimod kondens, som opstår, når den varme luft i rummet rammer de kolde rørflader og afkøles.
De dryppende rør er både ubehagelige og grimme at se på. Og er rørene tilmed malede, vil fugten efterhånden få malingen til at skalle af. Det problem kan du blive kvit ved også at få isoleret husets koldtvandsrør.
Frostisolering
Alle vandrør der løber uden for boligens ”varme zone”, f.eks. oppe på lofter, garager eller i skunken, bør være isoleret. Det gælder både vandrør til brugsvand og til varme. I længere perioder med hård frost kan selv rør med almindelig cirkulation fryse til. Derfor skal de isoleres for at beskytte dem mod frosten.
Hvad sker der når vand- og varmerør springer
Hvis vandet i boligens varmerør og rør til brugsvand fryser til is, udvider røret sig, og frosten kan til sidst få røret til at sprænge. Det sker for rigtig mange boligejere hvert år.
Risikoen for frostsprængninger er størst, hvis:
Der er hård frost
Vandet i rørene står stille
Rørene ikke er isolerede
Rørene ligger i et uisoleret rum
Er du i tvivl om din bolig har rør i den farlige “kolde zone”? Vi kan lokalisere de rør, der kan være i fare for at springe og vejlede dig i hvordan vi sammen løser dine behov.