alle brandlukninger skal godkendes

3 ting du ikke vidste om teknisk isolering og DS 452

Morten Vendelbo Jepsen, afdelingsleder, Rør & Teknik
Jeg har tidligere på denne blog skrevet om, hvad den nye norm for teknisk isolering, DS 452, betyder for nybyggerier og renoveringer.

Men jeg er ikke færdig med DS 452, for den betyder bare så meget for bygherren, arkitekten og os som tekniske isolatører, der skal udføre isoleringen af de tekniske installationer.

For i min hverdag, hvor jeg besøger mange byggepladser og har mange kundesamtaler, støder jeg ofte på manglende viden om DS 452 og de konsekvenser, normen har for nyt byggeri og tekniske installationer.

Derfor har jeg lavet en liste med 3 pointer om teknisk isolering og DS 452, som du (måske) ikke var klar over:

  • DS 452 har betydet, at der skal bruges meget mere isolering omkring tekniske installationer. Det kræver, at der projekteres og afsættes meget mere plads mellem rørene – både i teknikrum og udendørs. For eksempel skulle et udendørs VVS-rør med en diameter på 22 mm førhen isoleres med 40-50 mm isolering. I dag skal det isoleres med 70 mm. Sådan et enkelt rør fylder altså op mod 4 centimeter mere.

  • Bygherren risikerer en efterregning, hvis ikke byggeriet og den tekniske isolering lever op til DS 452. Hvis bygherren på grund af manglende viden og manglende plads er kommet til at gå på kompromis med dimensioneringen af isoleringen, risikerer han at få et påbud om at udbedre manglerne, når byggeriet gennemgås til 1-års eftersyn og 5-års eftersyn. Og som teknisk isolatør er vi forpligtet til at journalføre det, hvis vi ikke kan udføre isoleringen efter DS 452’s normer.

  • Jeg har gemt den gode nyhed til sidst: Selv om det på kort sigt er lidt dyrere for bygherren at projektere mere plads og mere isoleringsmateriale til sit byggeri, så er det billigst i længden. For den øgede isoleringsgrad kan selvfølgelig mærkes positivt på energiforbruget. Sådan skal også være.
Selvom DS 452 nu har været gældende i over 3 år, møder jeg stadig mange kunder, der er i tvivl om reglerne og dimensioneringen. Derfor er jeg stadig på mission:

Jeg tilbyder løbende vores rådgivning til nybyggerier og renoveringer. Gerne så tidligt som muligt i projekteringsfasen: Før stregerne ligger fast og måske skaber problemer til sidst i byggeprocessen, når den tekniske isolatør skal afslutte projektet.

Om Dansk Isolering

På årsplan isolerer vores løsuldsafdeling mere end 120.000 m2 lofter, hulmure og etageadskillelser. Mængden og vores lave omkostninger sikrer dig billig hulmursisolering og loftisolering. Omsætningen er cirka 50/50 fordelt mellem private kunder og erhvervskunder. I denne afdeling er vi 6-8 medarbejdere.

Læs mere


Search