
Allan er ny afdelingsleder for Teknisk Isolering
Med ansættelsen af Allan Krogh har Dansk Isolering hentet en stor kapacitet fra installationsbranchen ind som leder for afdelingen for Teknisk Isolering.
- Allan har den stærke kombination af en dyb faglig indsigt i Teknisk Isolering samtidig med, at han dygtig til at drive forretning og kender markedet og branchen til bunds, siger direktør og indehaver af Dansk Isolering, Martin Brink.- Teknisk Isolering er et fokusområde i min virksomhed, og med ansættelsen af Allan Krogh står vi stærk rustet med stor faglig og personlig kompetence, siger Martin Brink.
Den 43-årige Allan Krogh kommer fra en stilling som projektleder hos teknikentreprenøren Caverion, og har i en årrække før det, været Installatør hos Håndværkergården med afdelinger i Aabenraa og Sønderborg.
- Jeg er motiveret af den innovative udfordring, der ligger i jobbet som afdelingsleder for Teknisk Isolering. Jeg har ansvaret for at udvikle forretningsområdet. Teknisk Isolering er en rigtig interessant niche i branchen med mange perspektiver. Det taler virkelig til mit indre VVS'er – mange af kunderne er jo mine gamle kollegaer, slutter Allan Krogh.