Henry Bjerg - leder af afdelingen for Teknisk Isolering
Mikael Rasmussen, afdelingsleder

Ny afdelingsleder for Teknisk Isolering

Med ansættelsen af Henry Bjerg har Dansk Isolering hentet en stor kapacitet fra installationsbranchen ind som leder for afdelingen for Teknisk Isolering.

- Henry Bjerg har den stærke kombination af en dyb faglig indsigt i Teknisk Isolering samtidig med, at han dygtig til at drive forretning og kender markedet og branchen til bunds, siger direktør og indehaver af Dansk Isolering, Martin Brink.
- Teknisk Isolering er et fokusområde i min virksomhed, og med ansættelsen af Henry Bjerg står vi stærk rustet med stor faglig og personlig kompetence, siger Martin Brink.
 
Den 53-årige Henry Bjerg kommer fra en stilling som projektleder hos teknikentreprenøren Caverion, men har i en årrække været direktør og ejer af flere VVS-virksomheder i lokalområdet, som han drev, byggede op og samlede til en stor VVS-virksomhed på 55 medarbejdere. Efter salget af denne tilbage i 2011, har Henry arbejdet som projektleder på flere store byggerier, herunder senest det store sygehusbyggeri i Aabenraa.
 
- Jeg er motiveret af den innovative udfordring, der ligger i jobbet som afdelingsleder for Teknisk Isolering. Jeg har ansvaret for at udvikle forretningsområdet. Teknisk Isolering er en rigtig interessant niche i branchen med mange perspektiver. Det taler virkelig til mit iværksættergén at starte i en mindre lokal virksomhed med så stort potentiale. Og så glæder jeg mig til at komme ud og servicere kunderne – mange af dem er jo mine gamle kollegaer, slutter Henry Bjerg.

Om Dansk Isolering

På årsplan isolerer vores løsuldsafdeling mere end 120.000 m2 lofter, hulmure og etageadskillelser. Mængden og vores lave omkostninger sikrer dig billig hulmursisolering og loftisolering. Omsætningen er cirka 50/50 fordelt mellem private kunder og erhvervskunder. I denne afdeling er vi 6-8 medarbejdere.

Læs mere


Search