Mikael Rasmussen, afdelingsleder

Dansk Isolering tager nu konsekvensen af en periode med svære konjunkturer og tabsgivende projekter og foretager en virksomhedsoverdragelse, hvor selskabets aktiviteter videreføres.

- Vi fortsætter med samme navn og samme forretningskoncept med både isolering af lofter, hulmursisolering og teknisk isolering. Der er ingen kunder, der bliver berørt af virksomhedsoverdragelsen og vi kan, heldigvis, beholde alle vores dygtige medarbejdere i den nye konstellation, siger direktør for Dansk Isolering, Martin Brink.

Baggrunden for virksomhedsoverdragelsen er et sammenfald af flere uheldige faktorer:

- Vi har i de seneste par år haft flere store, langvarige isoleringsprojekter, hvor omkostningerne er steget undervejs som følge af byggeboomet. Det har givet os tab, fordi vi har valgt at honorere vores aftaler og garantier til kunderne, siger Martin Brink.

Samtidig oplevede hele isoleringsbranchen, hvordan det private marked for isolering nærmest frøs til is, da Energistyrelsen i 2017 politianmeldte 10 isoleringsfirmaer for snyd med tilskudsordningerne.

- Dansk Isolering var naturligvis ikke blandt de politianmeldte firmaer, men lige som alle de øvrige retskafne virksomheder i branchen, fik vi også konsekvensen af de brodne kar at føle, siger Martin Brink.

Konsekvensen af det fastfrosne privatmarked var nemlig, at mange isoleringsvirksomheder flyttede deres forretningsfokus over på entreprisemarkedet.

- Det resulterede i et overudbud, hvor rigtigt mange isoleringsvirksomheder bød på opgaverne og priserne dermed blev presset så langt ned, at det var svært at tjene penge på dem, forklarer Martin Brink.

- Min læring af denne proces er, at selv om vi på mange områder lykkedes med en reel turn-around, men ikke nåede helt i mål, så skal vi fremover have endnu mere fokus på omkostningerne og vores kerneforretning i et mindre geografisk område end hidtil, siger Martin Brink og understreger, at Dansk Isolering fortsat er en veldrevet virksomhed med gode opgaver i ordrebogen og de samme dygtige medarbejdere. Vi skal blive endnu bedre til at imødekomme sæsonudsving, og vi skal blive endnu bedre til at servicere markedet med de løsninger hvor vi har spidskompetencer.

Vi er, naturligvis, berørt af de kreditorer der taber penge på vores virksomhedsoverdragelse. Det her en sag uden vindere, men handlingen har været påkrævet for at sikre den fortsatte drift og arbejdspladserne.

- De værdier, som vi har bygget virksomheden op med, arbejder vi videre ud fra. Service, tilgængelighed og ordentlighed er stadig vores hjerteblod siger Martin Brink.

 

Yderligere information kan indhentes hos:

Martin Brink, tlf. 30747489, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Om Dansk Isolering

På årsplan isolerer vores løsuldsafdeling mere end 120.000 m2 lofter, hulmure og etageadskillelser. Mængden og vores lave omkostninger sikrer dig billig hulmursisolering og loftisolering. Omsætningen er cirka 50/50 fordelt mellem private kunder og erhvervskunder. I denne afdeling er vi 6-8 medarbejdere.

Læs mere


Search