Rockwool på lager hos Dansk Isolering

Der er nok at blive forvirret over for husejere og huskøbere, når talen falder på bygningsisolering.

Mikael Rasmussen, afdelingsleder, Bygningsisolering

Hvad er den optimale isoleringstykkelse på loftsisolering? Hvornår kan det betale sig at efterisolere? Hvornår er investeringen tjent hjem? Hvilke typer isoleringsmateriale, skal vi vælge til loftet? Til hulmuren? Og så videre.

Hvis du går med hovedet fuld af byggetanker og researcher på disse spørgsmål, har jeg to gode nyheder til dig – og én dårlig. Vi starter med den dårlige:

Der er nærmest lige så mange svar på alle dine relevante isoleringsspørgsmål, som der er huse i Danmark. For der er så mange individuelle forhold ved hvert enkelt hus, der har indflydelse på de rigtige svar.

Men nu til de gode nyheder: Den første gode nyhed er, at du kan spare dig selv for at lede efter svarene alle disse spørgsmål ved at kontakte en professionel isolatør.

I Dansk Isolering arbejder vi med alle typer isoleringsopgaver og alle de gængse typer isoleringsmateriale fra de anerkendte producenter. Derfor ved vi, hvad der er den rigtige løsning for lige netop dit projekt

Den anden gode nyhed er, at man faktisk godt kan give et generelt svar på, hvilken type isoleringsmateriale, der fungerer bedst. I hvert fald når det kommer til nybyggeri.

Når det handler om nybyggeri, tøver vi ikke med at anbefale mineraluldsprodukterne fra Rockwool.

Det er der flere årsager til:

Produkterne fra Rockwool har en meget lav sætningsgrad. Det betyder, at de nærmest ikke sætter sig eller synker sammen. Heller ikke over mange år. Det betyder altså noget, når vi i dag lægger næsten halve meter høje lag af isolering på lofterne i nybyggeri.

Derudover har Rockwools produkter tre sympatiske egenskaber:

 

  • Det er brandhæmmende som bare pokker
  • Der er høj leveringssikkerhed på produkterne, fordi de produceres i Danmark på en stor, moderne fabrik uden for Hobro
  • Rockwool laves af en meget høj andel af genanvendt materiale – blandt andet gammelt og fraskåret mineraluld. Altså en slags bæredygtigt evighedskredsløb.

Om Dansk Isolering

På årsplan isolerer vores løsuldsafdeling mere end 120.000 m2 lofter, hulmure og etageadskillelser. Mængden og vores lave omkostninger sikrer dig billig hulmursisolering og loftisolering. Omsætningen er cirka 50/50 fordelt mellem private kunder og erhvervskunder. I denne afdeling er vi 6-8 medarbejdere.

Læs mere


Search