Hulmuren er tidligere isoleret - hvad gør jeg nu?
Nogle gange oplever vi at hulmuren tidligere er isoleret med andre produkter end ROCKWOOL stenuld, og at hulmuren trænger til en efterfyldning med ROCKWOOL stenuld. Vi tilbyder altid en gratis undersøgelse af hulmuren, og tilbyder også gerne en thermografiundersøgelse.
En thermografiundersøgelse koster kr. 1.250 inkl. moms, men såfremt du vælger at tage imod vores isoleringstilbud, er thermografiundersøgelsen gratis.
Vi udfører hulmursisolering, hvor der tidligere har været isoleret med f.eks. skum, leca eller flamingo. Skum og leca anvendes ikke længere, da isoleringsværdien er meget ringe. Sådan er det ikke med flamingo, hvor isoleringsværdien egentligt er god, men hvor ulempen er, at den ofte forsvinder over tid.
Skum
Såfremt hulmuren tidligere er isoleret med skum, er der som regel ikke ret meget tilbage - hulmuren er stort set tom. Dog ser vi to typer skum: En helt hvid (og meget dårlig) eller en grønlig skum der sidder ret fast. Den hvide skum kan relativt let fjernes ved at blæse ren luft ind i hulmuren. Den grønne er sværere da den ofte sidder uhjælpeligt fast, og derfor ikke sådan lige kan fjernes. Fjernelse af hvid skum er indeholdt i vores faste pris på kr. 159 pr. m2 facade. Den grønne kan sjældent fjernes, hvorfor vi desværre ikke kan hjælpe dig.
Leca
Såfremt hulmuren tidligere er isoleret med Leca, tilbyder vi også at fjerne denne for kr. 100 pr. m2 facade inkl. moms. Dog minimum kr. 8.000 inkl. moms. Leca har næsten ingen isoleringseffekt i hulmuren.
Flamingo
Såfremt hulmuren tidligere er isoleret med flamingo, lader vi flamingoen blive i væggen og blæser denne efter med Rockwool Hulrumsfyld. Her beregner vi altid en favørpris, da noget af murværket ikke er isoleringskrævende. Vi tilbyder at foretage en thermografiundersøgelse først for at konstatere hvor behovet er størst. Vi udfører thermografiundersøgelse for kr. 1.250 inkl. moms, men hvis du køber isoleringsopgaven efterfølgende, er thermoundersøgelsen gratis.